Life Fondens nye direktør vil have fokus på samfundsfag og historie

Undervisningsforløb til naturfag er for lille en spilleplade, hvis Life Fonden skal lykkes med sin mission om at styrke den naturfaglige og teknologiske dannelse hos børn og unge. Derfor vil fonden udvikle forløb til de brede almene fag. Det fortæller Stefan Hermann, der har siddet i direktørstolen siden den 1. oktober. Ny strategi forventes vedtaget i april måned.

”Der er be­hov for, at vi i sti­gen­de grad ret­ter op­mærk­som­he­den mod na­tur­vi­den­skab og tek­no­lo­gi som en cen­tral del af den al­me­ne dan­nel­se. Hi­sto­rie er jo ik­ke ba­re po­li­tisk og øko­no­misk hi­sto­rie, men og­så na­tur­hi­sto­rie, vi­den­skabs­hi­sto­rie og tek­no­lo­gi­hi­sto­rie," si­ger di­rek­tør i Li­fe Fon­den, Ste­fan Hermann.

Hvor Li­fe Fon­den hidtil har kre­e­ret na­tur­vi­den­ska­be­li­ge og tek­no­lo­gi­ske un­der­vis­nings­for­løb til na­tur­fa­ge­ne i grund­sko­len og ung­doms­ud­dan­nel­ser, ka­ster fon­den sig nu ud i at la­ve for­løb til blandt an­det samfundsfag.

For med en mis­sion om at frem­me den na­tur­fag­li­ge og tek­no­lo­gi­ske dan­nel­se blandt børn og un­ge er det nød­ven­digt at kig­ge på, hvor­dan man får gjort ele­ver­ne for­tro­li­ge med na­tur­vi­den­skab og tek­no­lo­gi i an­dre fag end na­tur­fag. Det me­ner Ste­fan Her­mann, di­rek­tør for Li­fe Fonden.

Fun­dats har sat fon­dens nye di­rek­tør i stæv­ne til et in­ter­view om Li­fe Fon­den og hans vir­ke som direktør.

”Vil vi i Li­fe Fon­den for al­vor frem­me den na­tur­fag­li­ge og tek­no­lo­gi­ske al­men­dan­nel­se, er det en re­la­tiv spin­kel spil­le­pla­de, vi er på. Na­tur­fa­ge­ne i grund­sko­len fyl­der 10 pro­cent af ti­me­tal­let, hvis du træk­ker ma­te­ma­tik ud. Så vi vil ger­ne af­sø­ge, hvor­dan vi i de bre­de al­me­ne fag som sam­funds­fag, dansk og hi­sto­rie – og på de fags præ­mis­ser - kan få na­tur­vi­den­skab og tek­no­lo­gi ind. For vi skal selv­føl­ge­lig ik­ke la­ve ke­mi­for­søg i hi­sto­rie,” si­ger Ste­fan Hermann.

Iføl­ge ham skal vi væk fra den pæ­da­go­gi­ske tra­di­tion, hvor al­men­dan­nel­se ude­luk­ken­de knyt­ter sig til dansk, hi­sto­rie og sam­funds­fag, og hvor na­tur­fag og tek­no­lo­gi mest be­trag­tes som nør­der­nes område.

Vi skal væk fra den ak­tu­el­le si­tu­a­tion, hvor det er pin­ligt ik­ke at vi­de, hvem Ka­ren Blixen er, men højst lidt pud­sigt ik­ke at vi­de, hvad et mo­le­ky­le el­ler en vip­stjert er

Ste­fan Her­mann – Di­rek­tør, Li­fe Fonden

”Der er be­hov for, at vi i sti­gen­de grad ret­ter op­mærk­som­he­den mod na­tur­vi­den­skab og tek­no­lo­gi som en cen­tral del af den al­me­ne dan­nel­se. Hi­sto­rie er jo ik­ke ba­re po­li­tisk og øko­no­misk hi­sto­rie, men og­så na­tur­hi­sto­rie, vi­den­skabs­hi­sto­rie og tek­no­lo­gi­hi­sto­rie. Sam­ti­dig skal vi væk fra den ak­tu­el­le si­tu­a­tion, hvor det er pin­ligt ik­ke at vi­de, hvem Ka­ren Blixen er, men højst lidt pud­sigt ik­ke at vi­de, hvad et mo­le­ky­le el­ler en vip­stjert er,” si­ger Ste­fan Hermann.

Forløb om kunstig intelligens til samfundsfag

Am­bi­tio­nen er en hel­heds­o­ri­en­te­ret al­men­dan­nel­se, hvor selv frem­ti­dens Djøf’ere og al­le mu­li­ge an­dre, der ik­ke væl­ger en na­tur­vi­den­ska­be­lig le­ve­vej el­ler tek­no­lo­gisk kar­ri­e­re har et mini­mum af kend­skab og for­tro­lig­hed med na­tur­vi­den­skab og tek­no­lo­gi. Dens hi­sto­rie, be­tyd­nin­gen af sær­li­ge op­fin­del­ser samt vi­den om kom­pli­ce­re­de sam­men­hæn­ge og fæ­no­me­ner, der spil­ler en stor rol­le for samfundet.

OM LIFE FONDEN
    • En er­hvervs­dri­ven­de fond med et al­men­nyt­tigt sigte. 
    • Stif­tet i 2020 af No­vo Nor­disk Fon­den – ef­ter at ha­ve væ­ret et ini­ti­a­tiv un­der sam­me fond si­den 2018. 
    • Stif­tet med en grund­be­vil­ling på 1,9 mia. kr. for åre­ne 2021-2030. Der er dog til­ført ek­stra 15 mio. kr. til blandt an­det et fem­te mobillaboratorium. 
    • Ud­del­te knap 180 mio. kr. i 2023 i form af 4.300 forløb 
    • Be­sty­rel­ses­for­mand i den 10 per­so­ners sto­re be­sty­rel­se er Jes­per Fisker.
    • Adm. di­rek­tør si­den den 1. ok­to­ber 2023 er Ste­fan Hermann.

Bå­de for sam­fun­dets skyld i for­hold til blandt an­det den nød­ven­di­ge grøn­ne om­stil­ling, men og­så for at ska­be en stør­re tek­no­lo­gi­for­stå­el­se blandt børn og un­ge. Her vil Li­fe Fon­den ger­ne gå for­re­st – og sam­men med sko­ler, læ­re­re og for­ske­re ud­vik­le for­løb til sam­funds­fag, hi­sto­rie og dansk.

Fon­den har net­op haft an­søg­nings­frist til en pro­jek­tan­sæt­tel­se som ud­vik­lings­kon­su­lent til ud­vik­ling af sam­funds­fags­for­løb med fo­kus på STEM-re­la­te­re­de te­ma­er (sci­en­ce, te­ch­no­lo­gy, en­gi­ne­e­ring and math, red.) til ung­doms­ud­dan­nel­ser. Og al­le­re­de nu er Li­fe Fon­den igang med et for­løb om AI – kun­stig in­tel­li­gens til sam­funds­fag i det al­me­ne gymnasium.

”Det er ud­vik­let til STX og hand­ler om AI’s på­virk­ning, be­skaf­fen­hed, de eti­ske di­lem­ma­er mv. Der­u­d­over la­ver vi et for­løb med tek­no­lo­gi­for­stå­el­se til 1. klas­se. Beg­ge ting er kon­kre­te hånds­ræk­nin­ger til om­rå­der, som sko­ler og læ­re­re helt ak­tu­elt bøv­ler med,” for­tæl­ler han.

En mere debatterende direktør

Ste­fan Her­mann un­der­stre­ger, at Li­fe Fon­dens be­sty­rel­se skal ved­ta­ge ny stra­te­gi i april må­ned, men at han ger­ne vil si­ge no­get om, hvad der op­ta­ger ham som ny di­rek­tør, og hvad fon­den li­ge nu in­ter­nt og ek­ster­nt af­sø­ger, un­der­sø­ger og te­ster med ham ved ro­ret i Li­fe Fonden.

Det øge­de fo­kus på en hel­heds­o­ri­en­te­ret na­tur­vi­den­ska­be­lig og tek­no­lo­gisk dan­nel­se er ét af tre væ­sent­li­ge spor for Ste­fan Her­mann. Et an­det er en me­re de­bat­te­ren­de og til ti­der kri­tisk fonds­di­rek­tør i den of­fent­li­ge og po­li­ti­ske debat.

Jeg vil ind­ta­ge en dis­ku­te­ren­de, af­sø­gen­de og til ti­der kri­tisk rol­le i den of­fent­li­ge debat

Ste­fan Her­mann – Di­rek­tør, Li­fe Fonden

”Jeg har tænkt mig at væ­re en ty­de­lig, men for­hå­bent­lig en nu­an­ce­ret stem­me i den fag­li­ge og po­li­ti­ske of­fent­lig­hed. I kom­mer ik­ke til at se mig i en po­le­misk rol­le, men jeg vil ind­ta­ge en dis­ku­te­ren­de, af­sø­gen­de og til ti­der kri­tisk rol­le i den of­fent­li­ge de­bat,” fast­slår han.

Den 1. ok­to­ber sid­ste år sat­te Ste­fan Her­mann sig i di­rek­tør­sto­len ef­ter Chri­sti­ne An­tor­i­ni, og al­le­re­de i slut­nin­gen af de­cem­ber hav­de han et langt de­bat­ind­læg i Sko­lemo­ni­tor. Her gik Ste­fan Her­mann i ret­te med bør­ne- og un­der­vis­nings­mi­ni­ster Mat­ti­as Tes­faye (S) og op­for­dre­de til po­li­tisk pri­o­ri­te­ring af na­tur­fag og tek­no­lo­gi­for­stå­el­se un­der de kom­men­de re­form­for­hand­lin­ger om folkeskolen.

Her skal der dis­ku­te­res tek­no­lo­gi­for­stå­el­se som et fag, og sam­ti­dig blev der ons­dag den 31. ja­nu­ar sat gang i en om­fat­ten­de læ­re­plans­re­vi­sion, hvor der bå­de skal la­ves nye pla­ner for fa­ge­ne, og an­tal­let af mål i sko­len skal reduceres.

”En læ­re­plans­re­vi­sion er enormt om­fat­ten­de og kan få vid­træk­ken­de kon­se­kven­ser. Det er der­for nu, at den grund­læg­gen­de al­men­dan­nen­de be­tyd­ning af na­tur­fa­ge­ne og tek­no­lo­gi­fa­get må knæ­sæt­tes,” lød det blandt an­det i debatindlægget.

Den pædagogiske verden ånder gennem kritik

Den ak­ti­ve del­ta­gel­se i de­bat­ten hand­ler for Ste­fan Her­mann om at le­ve op til sin jobbeskrivelse.

”Jeg er i det her em­be­de sat i ver­den for at frem­me vo­res for­mål, og det vil jeg selv­føl­ge­lig slå et slag for igen­nem det, vi gør, men og­så igen­nem det, vi tæn­ker og si­ger. Så am­bi­tio­nen er ik­ke at frem­stå som et evigt ta­len­de ora­kel, men det er en vig­tig arena.”

”I Dan­mark er det me­get lidt, der kan ma­ses igen­nem, men der kan ske me­get i sam­ta­ler, dis­kus­sio­ner og de­bat­ter. Når det er sagt, må det selv­klart væ­re så­dan, at vi na­tur­lig­vis al­tid ar­bej­der in­den­for ram­mer­ne af lovens ånd og bog­stav på sko­le- og ud­dan­nel­ses­om­rå­det,” si­ger Ste­fan Hermann.

Der­u­d­over er hans man­ge­åri­ge er­fa­ring som rek­tor for Kø­ben­havns Pro­fes­sions­højsko­le – og før det Me­tro­pol Pro­fes­sions­højsko­le, at hvor kri­tik og dis­kus­sion man­ge ste­der an­ses for uro, så ån­der den pæ­da­go­gi­ske ver­den – fra dag­til­bud til uni­ver­si­tet – igen­nem kritik.

”I den pæ­da­go­gi­ske ver­den bli­ver vi klo­ge­re igen­nem ud­veks­ling af vi­den, syns­punk­ter og pej­lin­ger af, hvor vi skal hen, og alt det vil vi ger­ne del­ta­ge i. Det hand­ler bå­de om, at jeg som di­rek­tør ger­ne vil del­ta­ge i de­bat­ten, men det be­ty­der og­så, at den eks­per­ti­se og den kyn­dig­hed, der er hos en lang ræk­ke af Li­fes an­sat­te, skal da væ­re syn­lig,” si­ger han.

Life skal skabe blivende effekt og værdi

Det tred­je vig­ti­ge spor for Ste­fan Her­mann som ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør hand­ler om at ska­be bli­ven­de ef­fekt og vær­di af Li­fe Fon­dens un­der­vis­nings­for­løb. Iføl­ge ham har Li­fe Fon­den i si­ne før­ste år op­byg­get en stærk ker­ne­fag­lig­hed i for­hold til for­lø­be­ne i na­tur­fags­ræk­ken med le­ve­ran­cesik­ker­hed og i tæt sam­ar­bej­de med kom­mu­ner, sko­ler, læ­re­re og forskere.

”Hvis vi skal ha­ve en va­rig virk­ning på sko­ler, læ­re­re, ele­ver. Hvis vi skal sand­syn­lig­gø­re, at vi har en bli­ven­de vær­di for dem, så skal vi bi­dra­ge til ka­pa­ci­tets­op­byg­ning og kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling på sko­ler­ne. Så vi ik­ke ba­re er en le­ve­ran­dør, der le­ve­rer et un­der­vis­nings­for­løb, men en sam­ar­bejds­part­ner, der og­så bi­dra­ger til ef­ter­ud­dan­nel­se og opkva­li­fi­ce­ring,” si­ger Ste­fan Hermann.

Ik­ke i rol­len som en pri­vat kur­sus­le­ve­ran­dør, der ud­by­der for­skel­li­ge ef­ter­ud­dan­nel­ses­kur­ser, men som en samarbejdspartner.

”Vi skal ik­ke væ­re en kon­kur­rent til de ek­si­ste­ren­de ud­by­de­re, men på en må­de, hvor man i sam­ar­bej­de med dem, kan bru­ge no­get af den kløgt og kyn­dig­hed, de ar­me og ben, der er på Li­fe. Hvor­dan kan vi gø­re det klogt, lang­sig­tet og or­dent­ligt? Det ta­ler vi med kom­mu­ner, sko­ler, pro­fes­sions­højsko­ler og an­dre om,” for­tæl­ler han.

Landsdækkende infrastruktur er godt på vej

Li­fe Fon­den til­by­der i dag ni un­der­vis­nings­for­løb til grund­sko­ler­ne – fi­re af dem in­de­bæ­rer be­søg i et af fon­dens la­bo­ra­to­ri­er. Der­u­d­over har fon­den fi­re for­løb til gym­na­si­er­ne, og yder­li­ge­re to un­der udvikling.

Sid­ste år gen­nem­før­te knap 90.000 ele­ver i grund­sko­len et Li­fe for­løb – en stig­ning fra 60.000 året før. På gym­na­si­e­ni­veau gen­nem­før­te 6.500 ele­ver fra STX/HTX et for­løb. I alt ud­del­te fon­den i 2023 knap 180 mil­li­o­ner kro­ner til om­kring 4.300 for­løb. Et tal, Ste­fan Her­mann for­ven­ter vil sti­ge i 2024.

”Al­le­re­de på nu­væ­ren­de tids­punkt er der boo­k­et 3.000 for­løb til 63.000 ele­ver i grund­sko­len,” for­tæl­ler Ste­fan Hermann.

Den øn­ske­de lands­dæk­ken­de in­fra­struk­tur er godt på vej. Ud over la­bo­ra­to­ri­et på ho­ved­kvar­te­ret i Kon­gens Lyng­by har Li­fe Fon­den li­ge åb­net Li­fe Lab Syd­dan­mark ved si­den af læ­rer­ud­dan­nel­sen på UCL Er­hvervsa­ka­de­mi og Pro­fes­sions­højsko­le i Oden­se. Til­sva­ren­de la­bo­ra­to­ri­er er un­der etab­le­ring i Vor­ding­borg, Aar­hus og Aal­borg. I bå­de Aar­hus og Aal­borg er det sket i tæt sam­ar­bej­de med de lo­ka­le pro­fes­sions­højsko­ler – og i Aal­borg lig­ger det og­så fy­sisk ved læ­rer­ud­dan­nel­sen på Pro­fes­sions­højsko­len UCN.

”Tan­ken er, at hvis man skal ha­ve et va­rigt im­pact, så skal man kun­ne by­de sig til og væ­re at­trak­tiv, der hvor pro­fes­sio­ner­ne ska­bes,” si­ger Ste­fan Hermann.

Der­u­d­over har fon­den fi­re mo­bi­le labs, og yder­li­ge­re et på vej. På al­le labs be­ta­ler Li­fe Fon­den bå­de an­læg og drift.

Hvis vi skal ha­ve en va­rig virk­ning på sko­ler, læ­re­re, ele­ver. Hvis vi skal sand­syn­lig­gø­re, at vi har en bli­ven­de vær­di for dem, så skal vi bi­dra­ge til ka­pa­ci­tets­op­byg­ning og kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling på skolerne

Ste­fan Her­mann – Di­rek­tør, Li­fe Fonden

Der ar­bej­der i alt 95 år­s­værk hos Li­fe Fon­den, nog­le i del­tids­stil­lin­ger, for ek­sem­pel ar­bej­der en lek­tor fra læ­rer­ud­dan­nel­sen på Kø­ben­havns Pro­fes­sions­højsko­le 20 pro­cent af sin ar­bejds­tid hos Li­fe Fonden.

”Det er et ek­sem­pel på, hvor­dan vi in­te­gre­rer os med øko­sy­ste­met, og jeg hå­ber, at vi i sti­gen­de om­fang kom­mer til at ar­bej­de med de­lestil­lin­ger, or­lovs­ord­nin­ger og ro­ta­tion ude på de re­gio­na­le laboratorier.”

Professionshøjskoler, dagtilbud og erhvervsskoler

I for­vej­en ar­bej­der Li­fe Fon­den med part­ner­skabs­kon­struk­tio­ner, og fon­den har for ti­den part­ner­skabs­af­ta­ler med 12 kom­mu­ner. Ste­fan Her­mann hå­ber, at part­ner­skabs­kon­struk­tio­nen frem­over kan spre­de sig til blandt an­det professionshøjskolerne.

”Vi vil me­get ger­ne bi­stå pro­fes­sions­højsko­ler­ne og de­res læ­rer­ud­dan­nel­ser i at bli­ve end­nu bed­re til at hånd­te­re spørgs­må­let om na­tur­fag og tek­no­lo­gi. Der er i for­vej­en fo­re­gå­et en be­ty­de­lig op­rust­ning på na­tur­fag og na­tur­fags­di­dak­tik­ken ude på pro­fes­sions­højsko­ler­ne, men det går ik­ke den rig­ti­ge vej på al­le om­rå­der. Vi ud­dan­ner fær­re læ­re­re i na­tur­fa­ge­ne end for fem og 10 år si­den,” po­in­te­r­er han.

Ud over et tæt­te­re sam­ar­bej­de med pro­fes­sions­højsko­ler­ne næv­ner Ste­fan Her­mann og­så dag­til­bud­s­om­rå­det og er­hvervs­sko­le­om­rå­det som ste­der, Li­fe Fon­den li­ge nu afsøger.

”Der er en del er­hvervs­sko­ler, der bru­ger Li­fes for­løb, selv­om de ik­ke er må­l­ret­tet til dem. Med over 100 er­hverv­s­ud­dan­nel­ser og skift mel­lem prak­tik og sko­le er det et van­ske­ligt felt, men med fon­dens na­tur­fags­di­dak­ti­ske og na­tur­vi­den­ska­be­li­ge vi­den kun­ne vi må­ske bi­dra­ge til at ska­be nog­le stær­ke­re na­tur­fag­li­ge og na­tur­di­dak­ti­ske mil­jø­er på tværs af er­hverv­s­ud­dan­nel­ser­ne,” si­ger Ste­fan Hermann.

Fondene er en nødvendighed

Med 16 år i ba­ga­gen som rek­tor på pro­fes­sions­højsko­ler og knap seks år som for­mand for Dan­ske Pro­fes­sions­højsko­ler har Ste­fan Her­mann tid­li­ge­re væ­ret ude at pro­ble­ma­ti­se­re fon­de­nes rol­le på grundskoleområdet.

I en ar­ti­kel på Fun­dats i ok­to­ber 2020 pe­ge­de han på tre vig­ti­ge pro­blem­stil­lin­ger; over­he­ad, po­ten­ti­el skævvrid­ning på grund af de pri­va­te fon­des sær­li­ge in­ter­es­se i at støt­te den na­tur­vi­den­ska­be­li­ge og tek­ni­ske si­de af fol­ke­skole­un­der­vis­nin­gen i de så­kald­te STEM-fag samt fon­de­nes sti­gen­de ten­dens til at be­dri­ve ka­ta­ly­tisk og me­re ’ak­ti­vi­stisk’ filantropi.

”Fon­de­ne sid­der ik­ke læn­ge­re ba­re og læ­ser an­søg­nin­ger og sen­der en check og et hånd­skre­vet brev, hvor der står ’god vind – send regn­ska­ber år­ligt’. De er ble­vet me­re ak­ti­ve og ka­ta­ly­ti­ske. Men så kom­mer spørgs­må­let: Blan­der de sig der­med i valg af forsk­nings­me­to­de, un­der­vis­nings­me­to­de, di­dak­ti­ske for­ma­ter og så vi­de­re, som de ik­ke bør blan­de sig i,” sag­de Ste­fan Her­mann dengang.

I dag be­teg­ner han fon­de­ne som en nød­ven­dig­hed, da der i hans op­tik al­drig har væ­ret no­gen stor fag­di­dak­tisk forsk­nings­sats­ning fra sta­tens si­de – trods et po­li­tisk fo­kus på na­tur­fag og tek­no­lo­gi, si­den Tek­ni­ker­kom­mis­sio­nen blev ned­sat i 1956 og Sput­nik-chok­ket i 1957, hvor he­le den ve­st­li­ge ver­den gik i chok over, at Rusland kom først med at op­sen­de en sa­tel­lit i rummet.

Han ser det som et pud­sigt pa­ra­doks, at på den ene si­de har tek­no­lo­gi og na­tur­vi­den­ska­ben væ­ret ek­stremt dags­or­den­sæt­ten­de i forsk­ning, forsk­nings­po­li­tik, i er­hverv­s­ud­vik­ling, in­nova­tion og løs­ning af sam­fund­spro­ble­mer, men i de al­men­dan­nen­de de­le af sko­le- og ud­dan­nel­ses­sy­ste­met har de haft en me­get lil­le rolle.

”Til­ba­ge i 2009 var jeg selv ak­tiv i til­bli­vel­sen af Cen­ter for Sci­en­ce Di­dak­tik, og ja, der er sket nog­le for­skel­li­ge ting, men al­drig mas­sivt. Der kom et sær­skilt fo­kus med en na­tio­nal na­tur­vi­den­skabs­stra­te­gi fra 2018, den ud­lø­ber her i 2024, og vi øn­sker selv­føl­ge­lig en for­ny­el­se af den, men det er jo ik­ke en stra­te­gi, hvor der rig­tig fulg­te nog­le pen­ge el­ler ny re­gu­le­ring med,” si­ger Ste­fan Hermann.

Iføl­ge ham er der brug for Li­fe Fon­den til at il­te og for­ny na­tur­fags­un­der­vis­nin­gen. For lidt fir­kan­tet sagt så me­ner han, at den pæ­da­go­gi­ske og di­dak­ti­ske re­vo­lu­tion i Dan­mark fra 1960’erne og frem i et el­ler an­det om­fang over­vin­tre­de i naturfagene.

”Den pro­blem­ba­se­re­de un­der­vis­ning, det vir­ke­lig­hedsnæ­re, det ak­ti­ve­ren­de og mo­ti­ve­ren­de, der var elev­cen­tre­ret, der for­blev na­tur­fa­ge­ne i et vist om­fang for­ma­li­sti­ske og hie­rar­ki­ske i de­res op­byg­ning. Me­get groft sagt. Så ja, fon­de­ne har væ­ret me­get nød­ven­di­ge her. Det er ik­ke det sam­me, som at fon­de­ne al­tid har gjort al­ting rig­tigt, men de er nød­ven­di­ge,” me­ner Ste­fan Hermann.

Ingen bagdørsreformering af grundskolen

For­sker og ad­junkt i pæ­da­go­gik på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Lucas Co­ne, har tid­li­ge­re her på Fun­dats kaldt fon­de­ne ”en kæm­pe pæ­da­go­gisk og po­li­tisk magt­fak­tor”, der ”i høj grad på­vir­ker sko­ler­nes prak­sis og pæ­da­go­gi­ske for­mål”, og han me­ner, at ”fon­de­ne gen­nem­fø­rer en bag­dørs­re­for­me­ring af skolen”.

Ste­fan Her­mann er enig i, at fon­de­ne sam­let set er en be­ty­de­lig magt­fak­tor, men at de­res sats­nin­ger på grund­sko­len sta­dig er en me­get lil­le del af sta­tens sam­le­de bud­get på skoleområdet.

”Jeg er hel­ler ik­ke enig med Lucas Co­ne i, at der fo­re­går en bag­dørs­re­for­me­ring, for det vi gør, gør vi med fuld trans­pa­rens. Folk ken­der vo­res mål, de ken­der vo­res pro­duk­ter, og vi på­dut­ter in­gen, det vi la­ver el­ler for­sø­ger at pres­se kom­mu­ner­ne til no­get,” si­ger Ste­fan Hermann.

”Di­lem­ma­et er, at hvis vi fon­de kan væ­re et sup­ple­ment, hvis vi kan gi­ve no­get, der gi­ver ener­gi og hjæl­per sko­len med no­get, de ger­ne vil, så er det fan­ta­stisk. Hvis vi bli­ver en und­skyld­ning for ik­ke at pri­o­ri­te­re, så er det no­get skidt,” fort­sæt­ter han.

Ønsker stadig et Forum for Folkeskolefinansiering

I 2020 bak­ke­de Ste­fan Her­mann op om et Forum for Fol­ke­sko­le­fi­nan­si­e­ring, hvor pri­va­te fon­de og fol­ke­sko­lens in­ter­es­sen­ter sam­men med det po­li­ti­ske sy­stem kun­ne dis­ku­te­re mu­lig­he­der og kon­se­kven­ser ved fon­dens be­vil­lin­ger til folkeskolen.

”Det er vig­tigt med en slags ko­or­di­na­tion og sam­ta­le bå­de in­ter­nt i fonds­ver­de­nen, men og­så mel­lem fon­de­ne og det po­li­ti­ske sy­stem – sær­ligt når vi ta­ler om sto­re sats­nin­ger. El­lers kan vi ri­si­ke­re, at nog­le om­rå­der bli­ver over­svøm­met med pen­ge. Og der går fuld­stæn­dig pro­jek­ti­tis i det,” sag­de Ste­fan Her­mann i en ar­ti­kel på Fundats.

Det syns­punkt har han stadig.

”Det er godt at ha­ve nog­le sam­men­hæn­ge, hvor der bli­ver talt sam­men, og hvor man åbent og ær­ligt kan ta­le om frik­tio­ner, no­get der ge­ne­rer, no­get der bi­der. Det er blandt an­det det, fon­de­ne har gjort om­kring over­he­ad på uni­ver­si­te­ter­ne, og det er da grund­læg­gen­de godt.”

Han bak­ker og­så op om Lucas Co­nes’ øn­ske om en kort­læg­ning af fon­de i grundskolen.

”For hvis så­dan en kort­læg­ning vil­le vi­se, at nog­le om­rå­der er vær­digt træn­gen­de og får for lil­le op­mærk­som­hed, selv­om nog­le fon­de har fun­dats­mæs­si­ge mu­lig­he­der for at gø­re no­get, så vil­le så­dan en kort­læg­ning jo fak­tisk væ­re fremragende.”

Ste­fan Her­mann så nem­lig ger­ne, at nog­le fon­de gik ind og støt­te­de op om sprog og mu­sik, for han er dybt be­kym­ret blandt an­det over nog­le af frem­medspro­ge­nes status.

”Som di­rek­tør for Li­fe Fon­den har jeg ba­re ik­ke få­et til at op­ga­ve at in­ter­ve­ne­re i al­le om­rå­der,” kon­sta­te­rer han.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer